Benniksgaard er et fantastisk udgangspunkt for gode oplevelser i Sønderjylland.

Benniksgaard Hotel ligger midt i den skønne natur, mellem Aabenraa og Sønderborg, tæt ved grænsen i Kruså.
Med Benniksgaard Hotel som billedskøn base for din ferie i Sønderjylland, er der rigtig mange spændende ting at tage sig til.
Vil du lidt ud på oplevelse, er der kun 25 minutter i bil til hyggelige Flensborg. Gråsten Slot og den Kongelige Køkkenhave ligger kun et stenkast væk. Gendarmstien indbyder til gåture langs fjorden.
Vi har samlet vores egne og vores gæsters bedste anbefalinger til oplevelser, mens du bor hos os.

 

 

Gråsten Slot & den kongelige køkkenhave

Kongefamiliens sommerresidens. Fra slottet er der flot udsigt over slotssøen mod Gråsten by. Besøg den smukke slotskirke, hvor det er muligt at få guidet rundvisning. Når kongefamilien opholder sig på slottet er haven lukket, til gengæld kan man hver fredag i den periode, komme ind på slotspladsen og se vagtskifte. 

Gendarmstien

Hyggelige Benniksgaard Hotel ligger direkte ved ruten. Gendarmstien er med sin smukke natur, perfekt til både korte og længere vandreture. Den er 84 km lang og opfylder kravene til afvekslende landskaber, naturattraktioner, udsigter, kulturhistorie, seværdigheder, infrastruktur, stiunderlag og afmærkninger.

På ruten kan du opleve sjældne planter og dyr. Interessante biotoper og landskaber - fra orkideer, frøer og fugle, til tunneldale, klinter og stenrev. Samtidig kan du gå på opdagelse i historien, der knytter sig til Gendarmstien og grænselandet.

 

Dybbøl Mølle

Dybbøl Mølle fremstår som det dansk-nationale symbol i grænselandet. Her findes udstillinger, der fortæller historien om Dybbøl som nationalt symbol og erindringssted for 2 nationer - Danmark og Tyskland.

 

Dybbøl Banke 1864

På historiecenter Dybbøl Banke træder du direkte ind i de dramatiske dage under krigen i 1864. Du bliver selv en del af dramaet og du får ny viden om et af Danmarkshistoriens vigtigste slag.

 

Sønderborg Slot

Sønderborg Slot blev grundlagt i første halvdel 1200-tallet som en borg, samtidig med anlægget af købstaden Sønderborg. Fungerer idag som museum, der belyser Sønderjylland/Slesvigs historie fra middelalderen til nutiden med særlig vægt på mødet mellem nationer, nationale tilhørsforhold, sprog og kultur i det dansk-tyske grænseland. 

Ring til os på
+45 7465 0949

Check ind fra kl. 15:00
Check ud senest kl. 11:00

Tilmed nyhedsbrev
og få de bedste tilbud først