Velkommen til Benniksgaard Hotel & Konference Center
Midt i den bakkede sønderjyske natur, med udsigt over Flensborg Fjord, og kun 5 km fra Gråsten, ligger det hyggelige Benniksgaard Hotel, omgivet af landlig idyl og med en afslappet atmosfære, som gør alle sjæle godt.
Hotellet, der er opført i de tidligere staldbygninger til gården Benniksgaard, emmer af hygge og romantik. Fra flere af værelserne er der den smukkeste udsigt over Benniksgaard Golf Bane og Flensborg Fjord.
Derudover råder hotellet også over 10 lækre Ferielejligheder, moderne indrettet og med samme skønne udsigt.
Så ønsker du overnatning i Sønderjylland, et afslappende weekendophold, et golfophold, wellness eller at afholde et møde eller en konference, så har Benniksgaard Hotel & Konference Center de perfekte rammer.
Se vor video, som giver dig en hurtig rundtur og et godt overblik over stedet og dets muligheder.